• Apr 5, 2023

LinkedIn Premium versus Basic

Lær om fordele og ulemper ved de forskellige LinkedIn-medlemskaber.

Er det nødvendigt at have LinkedIn Premium, hvis du vil have succes på LinkedIn?

Hvis du er aktiv på LinkedIn, har du per automatik en basis konto. Men der findes faktisk en opgraderet version, som du måske har luret, eftersom der jævnligt lander Premium-tilbud i din LinkedIn-dbakke 😉

Det kan være svært at danne sig et overblik over forskellene på de to konti, samt overskue hvilke fordele og ulemper, der er ved det enkelte abonnement. Derfor har vi researchet internettet tyndt, og giver dig her dét overblik, du behøver for at træffe en beslutning om hvilket abonnement, der passer bedst til dig.

LinkedIn Basic

Basic-abonnementet er gratis, og er den konto, som alle LinkedIn-brugere har. Med en Basic-konto har du adgang til alle de mest basale egenskaber på LinkedIn såsom:

  • Oprette forbindelser

  • Søge efter og se profiler for andre LinkedIn-medlemmer

  • Anmode om og give anbefalinger

  • Modtage og skrive beskeder

  • Gemme op til tre søgninger, og modtage ugentlige underretninger om disse søgninger

Basic-abonnementet er et ganske fint valg til dig, der blot bruger LinkedIn på relativt afslappet vis, og blot kræver de mest basale funktioner. Med Basic-abonnementet er det bl.a. stadig muligt at opbygge et netværk, søge efter jobs, deltage i grupper og være synlig overfor recruitere.

Du bliver (som udgangspunkt) ikke begrænset i din færden på LinkedIn, men du får heller ikke de ekstra goder, der er ved et Premium-abonnement, og der vil være en begrænset funktionalitet sammenlignet med Premium. For eksempel tilbyder Basic ikke de mere avancerede funktioner ift. søgefiltre, analytisk data og InMail. Men det er heller ikke sikkert, at det overhovedet er relevant for dig.

Herunder giver vi dig et detaljeret overblik over de forskellige Premium-udbud, LinkedIn har, og hvad de kan. Så har du forhåbentlig et godt grundlag for at vurdere, hvad der passer bedst til dine ambitioner på mediet.

LinkedIn Premium

Premium er et LinkedIn-abonnement, du betaler for på månedlig basis. Beløbet varierer meget afhængigt af hvilket medlemskab, du vælger, da der er flere forskellige varianter.

Hvilken premium-variant, der passer bedst til dig, afhænger af dit formål med LinkedIn. 

De forskellige Premium-abonnementer, som LinkedIn tilbyder, er:

  • Premium Career, der hjælper dig med at blive ansat og komme foran i dit arbejdsliv.

  • Sales Navigator, der hjælper dig med at generere leads og opbygge dit klientel.

  • Recruiter Lite, der hjælper dig med at finde og ansætte nye talenter.

  • Premium Business, der hjælper dig med at få detaljeret forretningsindsigt og skabe vækst i din virksomhed.

  • LinkedIn Learning, der hjælper dig med at forbedre dine kompetencer og tillære dig nye.

Premium er fordelagtigt for dig, der aktivt bruger LinkedIn professionelt, fordi det giver dig adgang til mere avancerede funktioner, som eksempelvis InMail, søgefiltre, jobinsights og LinkedIn Learning. Du har også mulighed for at skille dig ud konkurrencemæssigt ved at gøre brug af nogle af LinkedIn Premium funktionerne. Fx ved at have et link til din hjemmeside lige under dit navn på alle dine opslag.

Herunder får du det fulde overblik fra LinkedIn, over deres forskellige abonnementer og hvilke funktioner, de hver især har.

Nogle af dine fordele med LinkedIn Premium er:

  • Du kan se alle, der har set din profil (max 365 dag)

  • Bedre analytics

  • Inmails

  • Åben profil (dvs. alle kan skrive til dig)

  • Ubegrænset profilsøgning (business)

  • LinkedIn Learning

  • Autosvar

  • Søgefilter hvor du kan søge på dem i dit netværk som har

  • ”hiring” på deres profil (altså et aktivt jobopslag)

  • I fremhævet kan man tilføje erfaringer, licenser, certificeringer, anbefalinger mm.

  • AI skriveassisten

  • Tilpasset link, der vises de fleste steder, hvor din profil vises

  • Interessante besøgende i ”Hvem har set din profil” har 4 filtre

    • Kan hjælpe dig med at finde job

    • Arbejder i virksomhed du følger

    • Influencer på LinkedIn

    • Seniorleder i din branche