- Sep 9, 2025
LinkedIn-ekspertens hitter og nitter: Sådan hjælper du din profil, så den kan hjælpe dig
Din LinkedIn-profil er meget mere end et digitalt CV. Den fungerer som dit personlige visitkort, dit professionelle aftryk og ofte som det allerførste indtryk, andre får af dig i en professionel sammenhæng.
Hvis du ønsker succes på LinkedIn, er en opdateret og gennemarbejdet profil alfa og omega. Det kan nemlig være forskellen på, om du bliver kontaktet for nye jobmuligheder, samarbejder eller interessante netværk.
Men hvad fungerer egentlig, når det gælder personlig branding og profiloptimering? Og hvilke faldgruber bør du undgå?
Her få du nogle bud på de største hittere og nittere inden for LinkedIn profiloptimering - så du får styr på personlig branding og professionelle netværksstrategier. Og så et par af LinkedIn-ekspertens bonustips til, hvordan du kan forbedre din profil.
Hitter: Sådan gør du din LinkedIn-profil stærkere
Når du arbejder målrettet med din LinkedIn profil og personlig branding, er der nogle nøgleelementer, der virkelig kan gøre en forskel:
1. Tydeligt og professionelt profilbillede og coverbillede
Dit profilbillede skal være aktuelt, professionelt og afspejle dig som person. Dertil skal dit coverbillede understøtte dit professionelle brand og eventuelt give et hint om din branche eller ekspertise. Det visuelle indtryk skaber troværdighed og inviterer folk til at lære dig bedre at kende.
2. En stærk og meningsfuld overskrift
Din LinkedIn-overskrift behøver ikke bare være din jobtitel. Brug den i stedet til at fortælle, hvad du kan hjælpe med. For eksempel: “Hjælper virksomheder med at få klar kommunikation og stærk branding.” Det giver dine besøgende et klart billede af din værdi.
3. En personlig og autentisk “Om”-sektion
Skriv i et sprog, der afspejler dig og din personlighed - gerne i jeg-form. Fortæl, hvad du brænder for, og hvordan du skaber værdi for andre. Det gør din profil engagerende og troværdig.
4. Fokus på det, du vil huskes for
Sørg for, at din profil har en rød tråd og tydeligt kommunikerer din kernekompetence og dit unikke budskab. Det gør det lettere for andre at forstå og huske dig.
Nitter: Det skal du undgå på din LinkedIn-profil
Der er også klassiske fejl, der kan spænde ben for en effektiv profiloptimering - især hvis du ønsker hjælp til LinkedIn profil hjælp, som ikke bare pynter, men virker:
1. Gamle eller mangelfulde oplysninger
En uopdateret profil sender et signal om manglende aktivitet og engagement. Sørg altid for, at dine oplysninger, jobbeskrivelser og billeder afspejler din aktuelle situation.
2. Overskrifter uden klar retning
Generiske titler som “Konsulent” eller “Projektleder” fortæller ikke nok om din ekspertise. Udnyt de 220 tegn i overskriften til at gøre din profil tydelig og interessant.
3. En “Om”-sektion skrevet i tredje person
Det virker upersonligt og distanceret. For at styrke din personlige branding, skriv i stedet i første person - det øger troværdigheden og engagementet.
4. Manglende aktivitet og engagement
LinkedIn belønner ikke kun en flot profil, men også aktivitet. Del relevant indhold, kommentér og deltag i dialoger for at holde dit netværk varmt og din profil synlig.
3 hurtige eksperttips til effektiv profiloptimering
Som LinkedIn specialist anbefaler jeg, at du:
Starter med forsiden - sørg for, at profilbillede, coverbillede og overskrift spiller sammen og afspejler dit professionelle brand.
Skriver med din målgruppe i fokus - tænk over, hvem du ønsker at tiltrække, og tilpas sprog og budskaber derefter.
Får personlig feedback på din profil - en professionel gennemgang kan give dig konkrete forslag til forbedringer i tekst, billeder og struktur.
Din LinkedIn-profil er et levende værktøj
Husk, at profiloptimering ikke er noget, du laver én gang for alle. Din profil skal løbende opdateres og tilpasses, i takt med at du udvikler dig professionelt og skærper dit fokus.
Vil du have hjælp til at skabe en LinkedIn-profil, der både er personlig, professionel og skiller sig ud?
Som LinkedIn specialist tilbyder jeg skræddersyet LinkedIn profil hjælp og rådgivning i personlig branding og professionelle netværksstrategier.
Download min gratis tjekliste til profiloptimering her, og få samtidig flere tips til, hvordan du får mest muligt ud af LinkedIn.