Hemmeligheden bag at tiltrække kunder på LinkedIn

  • 4. maj

Hemmeligheden bag at tiltrække kunder med LinkedIn™️

De fire uundværlige værktøjer til at gå fra skjult profil til synligt brand på LinkedIn. Dyk ned i Profil, Indhold, Netværk og den gode rutine. De fire værktøjer, der gør, at du kan få hovedet ud af busken og blive synlig på LinkedIn - i praksis og uden dikkedarer.

Du kan bruge LinkedIn til mange ting. Rekruttering, vidensdeling, jobsøgning, faglig sparring, markedsføring, salg osv. osv.

Og der er faktisk kun 4 ting, du skal have styr på, hvis du vil gå fra skjult profil til synligt brand, der tiltrækker kunder på LinkedIn. Dem får du her.

  1. Profilen

  2. Indholdet

  3. Netværket

  4. Den gode rutine

Herunder vil jeg uddybe hver af dem med hvorfor og hvordan.

Profilen - hvem er du?

En gennemarbejdet profil øger dine chancer for at blive fundet og de besøgende skal på få sekunder forstå, hvad du tilbyder.

En fuldt udfyldt profil har i snit større rækkevidde på opslag – så ja, det betaler sig at nørde introen og “Om” ✏️

Så hvad skal der til for at stå skarpt?

  • Din overskrift skal være specifik og må meget gerne have et personligt præg.

  • Dine billeder (profil- og coverbillede) skal være vellignende og kan bruges til at understrege dit fag og brand

  • Om-teksten er din fortælling, og bygges op med en 1) udvidet oneliner, 2) kort uddybning og 3) en afrunding med CTA.

  • Tilføj også "beviser" i Fremhævet og Erfaringer mm., der viser, det du gerne vil kendes for.

Så tag lige et kig på din profil og se om det er tydeligt, hvem du er og hvad du kan hjælpe mig med 👀

Indholdet - sæt din faglighed i spil

Målet med dit indhold på LinkedIn er at fange, fastholde og skabe interaktion med din målgruppe.

Der kan skrives meget om, hvad der gør indhold på LinkedIn godt. Se bare tidligere versioner af dette nyhedsbrev.

Men helt generelt handler det om, at du skal lave noget, der fanger opmærksomheden og som resonerer med din målgruppe. Så tænk gerne: hvad er interessant/sjovt/ny viden for min målgruppe?

Tjek dine opslag efter om dine opslag består af følgende:

  • Scrollstopper. Fanger du læserens opmærksomhed med et spørgsmål, overraskelse eller holdning.

  • Sørg for kun at have én idé/vinkel pr. opslag. Finder du flere vinkler undervejs, er du heldig. Det er bare indhold til flere nye opslag.

  • Giv læseren noget at tænke over. Brug din CTA til at spørge, få læseren til at tænke eller føle noget, så de får lyst til at interagere.

Aktivér netværket - tænk i relationer

LinkedIn er et netværk med vaskeægte relationer. Punktum.

Hvis du kun skal huske én ting fra denne artikel, så er det det.

Hvorfor? Fordi mennesker køber af mennesker. Og helst mennesker vi kender og føler, vi kan stole på. Derfor skal du tænke dine LinkedIn-aktiviteter, som en del af din netværksopbygning, hvor du skaber relationer og lærer andre at kende, så de lærer dig at kende.

Det er både, når du laver opslag, kommenterer på andres opslag, skriver beskeder og opretter forbindelse til nye kontakter.

Her er 2 hurtige greb til at tænke netværk og relationer:

  1. Din 5-5-5 rutine: Giv 5 meningsfulde reaktioner, lave 5 kommentarer på andres indhold og opret forbindelse til 5 nye kontakter.

  2. Kommenter hos dine "naboer". Altså finde opslag fra kunder, kolleger, partnere eller andre fra branchen og sæt dig selv i spil med en kommentar.

Den gode rutine slår pludselig indskydelse

Det lyder måske indlysende, men den gode rutine vil til en hver tid (både på rækkevidde og effektivitet) slå dine pludselige opslag og gejst, som måske forsvinder lynhurtigt igen.

Derfor er det alfa omega, at du skaber en rutine, der er realistisk. Mit bedste råd her er, at du holder det simpelt - og er bund ærlig overfor dig selv: hvad drømmer jeg om? Og hvad er rent faktisk muligt for mig at overholde, når hverdagen kører med 120 i timen.

Vælg dine handlinger med en bestemt ugentlig rytme, så du rent faktisk får det gjort. For mit eget vedkommende er mit mål at dele 1-2 opslag om ugen, fordi jeg ved, at det er noget, jeg kan overholde (for det meste).

Et lav praktisk tip er derfor at lave en gentagende kalenderaftale med dig selv. Det skal være dit ugentlige LinkedIn-møde - som du selvfølgelig overholder som var det et kundemøde 😎 Så har du sat tid af til at kommentere, oprette forbindelse, lave nye opslag og svare på beskeder. Altså bl.a. alt det gode, jeg har nævnt tidligere i denne artikel.

Det er jo ikke raketvidenskab. Men det er rytme med en byggeklods ad gangen.

Hvad vil du justere først: profil, indhold, netværk eller rutine?