Fra employer branding til LinkedIn – den røde tråd, jeg først så bagefter

Det her blogindlæg bliver lidt anderledes end dem, jeg normalt deler herinde. Ikke så meget tips, værktøjer eller konkrete råd om LinkedIn og kommunikation - til gengæld lidt mere om vejen hertil.

For hvis du havde spurgt mig under min uddannelse, hvad jeg skulle arbejde med, når jeg blev færdig, havde jeg været ret sikker i min sag: HR og employer branding.

Det var dér, jeg så mig selv.

Jeg var optaget af mennesker, organisationer, kultur og kommunikation. Derfor virkede det som det helt naturlige sted at lande.

Sådan gik det bare ikke helt. Og når jeg ser tilbage i dag, er jeg faktisk ret glad for det.

Når teori bliver til praksis

Som studerende kan det være meget rart at have en forestilling om, hvor man er på vej hen – også selvom man det meste af tiden er lidt (læs: meget) i tvivl om, hvorvidt man overhovedet er det rigtige sted. Noget der især rammer, når kalenderen primært består af læsesalsaftaler og eksamensstress.

Jeg havde et mål og en klar idé om retningen. Men da jeg var færdiguddannet, kom jeg i virksomhedspraktik og fik lov til at arbejde med marketing og kommunikation i praksis. Og det fik min ellers så klare karriereplan til at slå revner.

Jeg opdagede nemlig, at det, der virkelig fangede mig, ikke nødvendigvis var ét bestemt fagområde. Det var arbejdet med at finde historien: Hvad er det, virksomheden vil fortælle? Hvem skal høre det? Og hvordan formidler vi det, så det både passer til virksomheden, målgruppen og den kanal, vi bruger?

Så det var dér, hvor teori blev til praksis, at det gik op for mig, at jeg ikke nødvendigvis skulle vælge mellem intern kommunikation, ekstern kommunikation, marketing, branding og salg. Jeg var (og er) mere optaget af det, der binder det hele sammen.

Kommunikation er kommunikation, men konteksten ændrer sig

Det lyder måske banalt, men noget af det, jeg stadig holder mest af ved kommunikationsfaget, er, at de samme grundspørgsmål bliver ved med at gå igen: Hvad vil vi sige? Til hvem? Hvorfor? Og hvad skal modtageren gerne tænke, føle eller gøre bagefter?

Pst... og det er derfor, at mit svar nærmest altid starter med ”det afhænger lidt af flere forskellige faktorer…”, når du spørger mig til noget om kommunikation.

For kontekst, målgruppe og kanal ændrer sig, men opgaven er grundlæggende den samme: at skabe forbindelse mellem en afsender og en modtager.

Så dumpede Cilo Gram ned fra himlen

I februar 2021 startede jeg Cilo Gram Communication. Det var langt fra som kulminationen på en nøje tilrettelagt femårsplan, og slet ikke fordi jeg altid havde vidst, at jeg skulle være selvstændig.

Det var nok snarere et resultat af nysgerrighed og ikke mindst muligheder, der tilfældigt dukker op i mødet med andre mennesker. Og helt ærligt: På det tidspunkt var det også den bedste måde at skaffe mig selv et job på.

Siden har min biks udviklet sig. Opgaverne har ændret sig, og jeg har skrevet, lagt strategier, rådgivet, undervist – og brugt alt for mange timer på LinkedIn.

Netop LinkedIn er kommet til at fylde mere og mere. Ikke fordi jeg en dag besluttede, at nu skulle det være eneste fokus, men fordi platformen samler så meget af det, jeg allerede var optaget af: kommunikation, relationer, positionering, personlig branding, (virksomheds-)kultur og mennesker.

I dag kalder jeg mig kommunikationskonsulent og LinkedIn-specialist – ja, jeg ved godt, det er en lang titel. Skræller man titlerne væk, er jeg stadig bare drevet af noget af det samme, som fangede mig dengang.

Jeg holder af at finde det interessante i det tilsyneladende almindelige. At gøre komplekse ting forståelige. At finde den vinkel, der får en historie til at hænge sammen. Og især det øjeblik, hvor en virksomhed eller en person pludselig kan se sin egen fortælling lidt tydeligere.

Karrierevejen behøver ikke være snorlige

Jeg tror … nej, jeg ved, at jeg tidligere havde en forestilling om, at en karriere helst skulle hænge pænt sammen på papiret: uddannelse, første job, næste job, specialisering - og så ellers bare derudaf ad en nogenlunde lige linje.

Sådan ser min egen vej ikke helt ud.

Men jo længere tid der går, desto tydeligere bliver den røde tråd faktisk. Employer branding lærte mig at interessere mig for mennesker og kultur. Marketing lærte mig at tænke i målgrupper og handling. Kommunikation lærte mig at finde historien. Livet som selvstændig lærte mig, at teori og virkelighed ikke altid opfører sig ens. Og LinkedIn har givet mig et sted, hvor rigtig mange af de discipliner mødes.

Så nej, jeg endte ikke dér, hvor jeg troede, jeg skulle, da jeg var færdig med uddannelse og klar til første job. Men jeg endte alligevel med at arbejde med præcis det, jeg hele tiden var optaget af.

Og derfor er jeg her godt fem et halvt år senere utrolig taknemmelig for at karriereplanen ikke helt holdt. For den vej jeg er endt på, har givet mig et arbejdsliv, hvor jeg får lov at arbejde med spændende mennesker, virksomheder, projekter og mange forskelligartede opgaver, som jeg stadig er nysgerrig på.

Så mon ikke det er meget passende at lade nysgerrigheden bestemme lidt endnu?